U-BoxU-BoxU-BoxU-Box
  • Ydelsesområder
    • Værdien i dig selv
    • Livspiloter
    • Unge
  • Kontakt og priser
  • Om os

Livspiloter

Vores team er nøje valgt ud fra medmenneskelige kvaliteter og alle med den højest faglige baggrund inden for deres felt, alle med fokus på dig og dine behov. Hos U-Box kalder vi disse sjæle for Livspiloter.

En Livspilot er en ildsjæl der møder dig lige der hvor du er. Vi møder dig i accept, ligeværdighed og forståelse for de rammer og forudsætninger, der har indflydelse på dit liv lige nu. Vi har en nysgerrighed på livet og det at være menneske og ønsker at medvirke til at skabe et samfund hvor menneskelig udvikling er det mest naturlige i verden.

I en bredere forstand guider og støtter vores livspiloter dig gennem forskellige stadier af livet og hjælper dig med at opnå en dybere forståelse af dig selv.

Peter Albert Keldsen

Peter har en bred vifte af kompetencer og erfaringer som han bringer i spil i hans virke. Peter er uddannet Psykoterapeut og optaget af Psykoterapeutforeningen. Desuden uddannet mindfulness instruktør, positiv psykologi vejleder og har deltaget i adskillige kurser inden for intuitiv træning og krop. Han er passioneret for at hjælpe mennesker udvikle deres egen indre visdom og intuition.

Peter begyndte sin karriere som lærer og har en bachelorgrad i musik. I sit virke som lærer arbejdede han primært med unge mennesker på en efterskole. Desuden flere års erfaring indenfor specialområdet i arbejdet med psykisk sårbare børn og unge. Ud over sin pædagogiske og musikalske baggrund har Peter også en karriere som eliteidrætsudøver. Han har omfattende erfaring som mentaltræner for ligahold, landshold og individuelle udøvere. Denne erfaring har givet ham værdifuld indsigt i præstationspsykologi og evnen til at hjælpe mennesker med at optimere deres potentiale. Han bruger denne ekspertise til at hjælpe mennesker med at håndtere præstation, pres og stress.

Gennem årene har Peter specialiseret sig i at arbejde med de dybere årsager til de ubalancer, som er indlejret i vores sind og gemt i underbevidstheden. Hans arbejde bygger på en dyb forståelse af tilknytning og især den tidlige tilknytning og dens afgørende betydning for vores følelsesmæssige udvikling. Denne tilknytningsforståelse kan have langvarige konsekvenser for vores evne til at regulere og håndtere stress, angst og depression.

Peter er en dedikeret og erfaren underviser og terapeut, der kombinerer sin omfattende viden og erfaring inden for psykoterapi, mindfulness, positiv psykologi, mentaltræning og kreativitet for at hjælpe mennesker med at opnå personlig vækst og trivsel.

CV

– Uddannet Psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut
– Uddannet Positiv Psykologi Vejleder
– Uddannet Mindfulness Instruktør

– Grunduddannelse i Fascial Flow ved Pernille Sophia Bach
– Grundkursus i kropsterapi ved Annemarie Clement
– Grundkursus i intuition ved Line Vilstrup
– Kursus for øvede i intuition ved Line Vilstrup
– Diverse kurser i brugen af æteriske olier

Erfaring

  • Underviser og terapeut for kommende terapeuter på Psykoterapeutisk Institut
  • Underviser og terapeut for frivillige hos Dansk Flygtninge Hjælp
  • Underviser og terapeut hos Lehman Partners – stress, angst og depression
  • Terapeut for Prescriba (forsikringsklienter)
  • Mentaltræner for diverse ligahold, landshold og individelle eliteidrætsudøvere
  • Indtalte meditationer for Psykiatrifonden

peter@u-box.dk
+45 27 20 40 79

Psykoterapeut og mentaltræner, Peter Albert Keldsen

Peter er en ildsjæl og et medmenneske der møder dig lige der hvor du er

Mai Aimé Lawets

Mai er uddannet eksistentiel psykoterapeut og er optaget i Dansk Psykoterapeut Forening. Hun har specialiseret sig i tab, krise og sorg, og har desuden en efteruddannelse i emotionsfokuseret parterapi.

Livet kan ind imellem være temmelig barskt. Kærestesorger, pres på studiet, problemer i familien. Det kan føles som om, du står helt alene med det hele. Måske har du mistet en, du elsker, kæmper med angst eller stress, eller føler dig bare helt fortabt.

Uanset hvad du slås med, kan Mai hjælpe dig med at forstå dine følelser bedre og få styr på tankemylderet – finde din indre styrke og få mod til at gå efter det, du drømmer om – skabe positive forandringer og få et bedre forhold til dig selv og andre samt styrke dit selvværd og troen på dig selv.

Alle kan have gavn af terapi. Det er okay at bede om hjælp, når livet er svært. Terapi kan give dig støtte og nye perspektiver, så du bedre kan håndtere livets udfordringer og leve et mere autentisk liv.

CV

– 2023 Relationsfokuseret parterapeut ved aut. psykolog, specialist i psykoterapi og parterapeut Lone Algot Jeppesen, Parterapeutisk Institut i Aarhus.
– Oplevelsesorienteret psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København
– Mindfulness Baseret Stress Reduktion ved Center for Stress & Trivsel.
– Stress- og trivselsvejleder ved Center for Stress og Trivsel.
– Kaospilot, bachelor i projekt- og procesledelse.

Erfaring

  • Selvstændig psyko- og parterapeut MPF med speciale i tab og sorg.
  • Psykoterapeut ved Forældre & Sorg. Herunder også facilitator af sorggrupper, undervisningsopgaver på Københavns Professionshøjskole, sundhedsplejen, hospitaler og diverse private organisationer.
  • Familiebehandler på Glostrup Observations- og Behandlingshjem.
  • Fertilitetsgruppen: terapeutiske gruppeforløb for kvinder i fertilitetsbehandling.
  • Socialfaglig koordinator ved Røde Kors Hovedstaden, Netværkshuset Kastruplund
  • Frivillig gruppeterapeut i TUBA København
  • Frivillig telefon og chatrådgiver i Bryd Tavsheden

mai@u-box.dk
+45 42 30 67 63

Mai Aimé Lawets

Mai rummer en særlig evne til at du føler dig set og mødt

Marie-Louise Andreassen

Marie-Louise er uddannet coach indenfor retningen Neuro Lingvistisk Programming og er i gang med en uddannelse til psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut.

Som coach skaber Marie-Louise et rum, hvor du kan tale om dine tanker, dine udfordringer, din livssituation – om lige præcist dét, der fylder for dig lige nu med fundament i, at samtale i sig selv er et middel til at skabe klarhed og indsigter i den tilstand eller rolle, vi som mennesker kan være fanget i. Og via indsigter og forståelse for hvordan vi mennesker tænker, føler og handler, vil hun gøre sit yderste som samtalepartner og coach, for at sætte sig i dit sted og tilbyde støtte, vejledning og et rum for dig. Et rum, hvor dine egene løbende indsigter og forståelse for og af dig selv, og ikke mindst det, du gerne vil ændre eller opnå, kan udvikles. Marie-Louise brænder helt oprigtigt for at støtte og hjælpe andre mennesker i at navigere i det, der fylder lige nu.

Marie-Louise har tidligere i en årrække arbejdet som lokalpolitiker i en kommune, og har i den forbindelse været stærkt optaget af unges liv og kultur herunder de problematikker, de unge går og bøvler med. Indsigten herfra bruger Marie-Louise i sit virke som coach for unge mennesker.

I U-Box er Marie-Louise projektleder for “Værdien i dig selv”.

CV

– Fra 2023 under uddannelse til Psykoterapeut ved Psykoterapeutisk Institut
– Certificeret Coach ved Copenhagen Coach Academy
– Certificeret NLP Practitioner ved Markmann Training
– Find dit personlige lederskab ved Opin Instituttet
– Bachelor Ha-Jur, Copenhagen Business School

Erfaring

  • Selvstændig Coach i Rum For Samtale med speciale i individuelle samtaler og gruppeforløb
  • Frivillig personlig og telefon rådgiver i Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade

marie-louise@u-box.dk
+45 20 40 51 94

Marie-louise Andreassen

Marie-Louise skaber et særligt rum for samtale til netop dig

Ida Esther Brogaard

Med en solid faglig baggrund inden for psykologi og coaching, kombineret med mange års erfaring inden for personlig udvikling og undervisning, tilbyder jeg en dybdegående forståelse af menneskers mentale og følelsesmæssige processer. Gennem de sidste ti år har jeg arbejdet intenst med personlig udvikling og er dybt passioneret omkring at guide mennesker til at få større indsigt i, hvem de er inde bag alt det, vi tror og har lært, at vi skal være.

Når vi bliver bevidste om vores tanke- og handlemønstre, får vi mulighed for at træffe valg, der kan bringe mere forståelse, glæde og kærlighed ind i vores liv. Selvom denne proces ofte kan virke enkel i teorien, kan den føles udfordrende i praksis. Arbejdet med os selv kræver mod, og det er her, jeg kan være en støtte på din rejse. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor du kan få guidance, støtte og et kærligt skub i den retning, der er meningsfuld for dig.

Min egen personlige udviklingsrejse startede for 17 år siden og har givet mig dyb indsigt, og jeg bliver hver eneste dag mindet om, hvor vigtigt et arbejde det er, jeg har gjort mig alle de år og stadig gør. Jeg har selv arbejdet med at gå fra en følelse af at kæmpe i livet – med ensomhed og et uroligt nervesystem – til at opnå en dyb kærlig relation til mig selv og finde balance og ro, når livet byder på udfordringer. Denne transformation har gjort det tydeligt for mig, at vi kan leve et liv fyldt med mening og kærlighed, når vi er i kontakt med os selv og vores indre verden.

CV

– Cand. Mag. Psykologi og Arbejdslivsstudier
– BSc. Psykologi og Sundhedsfremme
– Coachuddannelse (6 måneder) hos Hverdagens Helte
– 200+ timers kurser i Danmark, Australien, Indien og Bali gennem de sidste ti år med fokus på bl.a. forbindelse til sig selv, skyggesider, mindfulness, yoga, meditation, konflikthåndtering og authentic relating.

Erfaring

  • Spirituel coach, spaceholder og indehaver af meaningmind.dk
  • Facilitator og underviser i GROW
  • Ledelseskonsulent i Feedwork
  • Tidl. coach og underviser i Hverdagens Helte
  • Tidl. højskoleunderviser i personlig udvikling og kommunikation

ida@u-box.dk
+45 29 87 87 37 

Ida Esther Brogaard

Ida tilbyder et trygt rum, hvor du kan få guidance og støtte. 


Kontakt eller book en tid

kontakt@u-box.dk
+45 27 20 40 79

Adresse

Blegdamsvej 112A

2100 København Ø

Google Maps

 

  • Ydelsesområder
    • Værdien i dig selv
    • Livspiloter
    • Unge
  • Kontakt og priser
  • Om os
U-Box
Manage Cookie Consent
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig Altid aktiv
The technical storage or access is strictly necessary for the legitimate purpose of enabling the use of a specific service explicitly requested by the subscriber or user, or for the sole purpose of carrying out the transmission of a communication over an electronic communications network.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
The technical storage or access that is used exclusively for statistical purposes. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Manage {vendor_count} vendors Læs mere om disse formål
Præferencer
{title} {title} {title}