At være ung i vores hurtigt udviklende samfund kan være en udfordring. Mange unge finder det svært at ”hvile i sig selv” fordi kravene til identitet og selvudvikling er både mangeartede og ændrer karakter dagligt. At finde værdi i sig selv er en utrolig vigtig byggesten.
I vores kultur bliver vi dagligt bombarderet gennem de sociale medier om, hvad der er ”rigtigt”, og hvad der er ”forkert”. Det gælder vores udseende, vores spisevaner, vores interesser og vores seksuelle tendenser.
Unge mennesker er mere påvirkelige over for disse skiftende normer, fordi den unge søger konformitet.
Konsekvensen er, at flere og flere unge finder det svært at ”finde sig selv” og at se sig selv som en værdifuld person.
Målet er at styrke det unge menneskes evne til at mærke sig selv og dermed skabe grobund for at finde værdi i sig selv og tage de ”rigtige” valg i livet.
Visionen er at gøre en større forskel for unge mennesker i Danmark, samt at revitalisere forståelsen og betydningen af fællesskab – at skabe en version 2.0, som kan integreres i den moderne bevidsthed. At sætte fællesskabet tilbage på landkortet og vise verden hvor essentiel en dybereliggende kontakt har for vores fysiske og mentale sundhed.
Hos U-Box kalder vi det at være forbundet. At være forbundet til sig selv og andre. Med andre ord en filosofi, der understøtter det stærke selvstændige individ og ser det som en uvurderlig del af ethvert helende fællesskab.
U-Box er dit rum. Et rum du kan udvikle og udforske. Et rum der skaber retning og mening. For det handler om at være i livet som du er – også sammen med andre.